I anledningen af at Kajakgaarden indviede sine nye lokaler i Århus den 2. marts 2013 havde de arrangeret en balance konkurrende som jeg stod for.
Jeg havde frygtet at der ingen deltager ville være da både luften og vandet var koldt.
Men frygten blev gjort til skamme. Hele 5 deltagere var mødt op med egen kajak og korrekt påklædningen for årstiden.
De 5 deltagere var Søren W (aka Bøjeformanden i Kajakanarkisterne), Jacob, Else, Bjarke og Nikolaj.
Første øvelse gik ud på at kravle ned på den anden side af bagerste luge.
Herfra skulle der kravles ud til foreste luge, vende rundt og kravle tilbage i kajakken igen.
Øvelsen skulle udføres med en korkflyder i hånden og uden at tabe den.
Jeg havde håbet på at nogle af deltagerne ville ende i vandet, men de var simpelthen alt for dygtige. Alle bestod øvelsen med bravour.
Else kunne simpelthen ikke få armene ned i bare begejstring over hvor god hun var.
Nyd lige de fantastiske billeder af denne øvelse og prøv den eventuel selv næste gang du er ude i kajakken.
Der var mødt mange tilskuere som trods kulden nød de sjove situationer der opstod under vejs.
Sidste del af konkurrencen bestod i at sætte sig baglæns i kajakken og ro om kap.
Koncentrationen var stor og starten gik på bedste Olympiske vis.
Der blev lagt kræfter i. Præmien var en grønlandsåre i kulfiber så der var noget på spil.
Det med at holde retningen i denne position er ikke let, hvilket deltagerne også måtte sande.
Det blev Jacob der løb med præmien.
Havde havnefogeden været til stede er jeg bange for, at Jacob var blevet diskvalificeret på grund af den høje fart.
Flot Jacob og tillykke med præmien.
Michael (Kajakgaarden) overrækker den fine præmie.
Herefter var der fri leg - nu vi alligevel var i kajakkerne.
Der blev vist "blærerøvsøvelser" af højeste potens.
Men der manglede ligesom noget.
Ingen af deltagerne var røget i vandet, så det måtte der gøres noget ved.
Jacob og Søren W klarede det selv - uden hjælp fra andre.
Jeg gjorde hvad jeg kunne for at undgå at komme i vandet, men når min (tidligere) ven Søren W er i nærheden, var det en naiv tanke at tro det kunne undgåes.
En sådan handling lader man naturligvis ikke gå uhørt hen og jeg besluttede mig for at sejle hen over ham for lige at sige tak for sidst.
Imens viste de andre deres færdigheder i kajakken.
Fantastiske dygtige folk vi der havde fået fat i og publikum nød det.
Tak til Henning Hansen for god ro og orden og tak til Per Meyer for de flotte billeder (begge medlemmer af De Gamle Mænd og Havet)