søndag den 10. juni 2012

Reed Chill Cheater | TEST











"Like being naked on a sunny day."
BRINK


Reed Chill Cheater er lidt overset i Danmark hvilket er en stor skam.

Manden bag firmaet, Chris Reed, er en innovativ og kvalitetsbevidst mand som har sat sig for at udvikle og producere nogle af branchens fedeste produkter og det må siges at være lykkedes til fulde.

Reed Chillcheater  har udviklet Aquatherm ® og Aquatherm Fleece ®, revolutionære lette og slidstærke nye stoffer, der giver isolering mod vind og vand samt beskyttelse mod UV-stråler. 

Aquatherm sammen med  Transpire Fleece og andre Reed  innovative stoffer danner fundamentet for en række superthermals og lagopbyggede systemer, der anvendes rundt omkring i verden af filmfolk, konkurrence- og rekreative sportsfolk.


Jeg har testet 3 ting fra Reed:
  1. Undertøj
  2. Skørt
  3. Tørdragt
UNDERTØJ 





Undertøjet bæres tættest på kroppen.


Det er konstrueret af flece med en høj koncentration af lycra.
Det giver en god varme på en kold dag.

På varme dage er det behageligt og man sveder ikke ekstremt.

De lange underbukser går langt op og dækker maven.
Blusen går tilsvarende langt ned.
Man har af den grund et dobbelt lag rundt maven og bagdelen. Det er en god ting, specielt i de kolde tider.              

Sættet egner sig perfekt til at have under tørdragten, men er besværligt at have under sin tætsiddende våddragt og er ikke egnet til dette formål.

Flece kommer i mange udgaver, men den flece Reed anvender er meget blød og behagelig.
Den er ligeledes ekstrem svedtransporterende og tørrer hurtigt op.

Undertøjet holder facon og størrelse ved maskinvask.

Det bedste undertøj jeg til dato har testet.




SKØRT | Aquatherm / justerbar





Dette skørt er gennemført kvalitet.
Skørtet har justerbar livvidde, men kan også fås med fast livvidde - lavet efter mål.

Den justerbare løsning gør, at man kan få det til at sidde perfekt hvad enten man bruger det i forbindelse med sin våddragt eller tørdragt.

Aquatherm er et fantastiskt materiale.
Det vejer og fylder 80% mindre end neopren så du mærker stort set ikke at du har det på. Ønsker du at medbringe et ekstra skørt på turen, har både den ringe vægt og fylde stor betydning. 
Aquatherm er 20 gange mere slidstærkt end neopren.
Mit skørt blev leveret med anordninger til fastgørelse af kortlomme samt et "rør" der muliggør at du kan få fat i ting du har stuvet ned i kajakken. Samme "rør" gør det også muligt at lænse kajakken med skørtet på. Dette er af stor betydning specielt når man roer i en Greenland T. Skørtet absorberer ikke vand og tørrer op på et splitsekund. Skøretet er åndbart.

Tørdragt | Aquatherm / Super Stretch Aquatherm



Denne tørdragt er den mest behagelige tørdragt jeg nogen sinde har haft/prøvet. Den hverken vejer eller fylder "noget".
Som jeg indledningsvis skrev: "Like being naked - on a sunny day".
Du fornemmer stort set ikke at du har den på og samtidig giver den en god og tilpas varme.
Dragten er lavet i en blanding af Aquatherm og Superstretch Aquatherm.
Aquatherm er brugt til selve dragten og Superstretch Aquatherm er anvendt ved hals, hænder og fødder.
Modsat andre tørdragter tørrer denne tørdragt op på et splitsekund og absorberer ikke vand. Tørdragter der absorberer vand er med til at generere kulde i det øjeblik vandet fordamper fra dragten, men det er altså ikke tilfældet med en Reed tørdragt i Aquatherm.
Er man på tur og ikke ønsker at anvende tørdragten en dag, kan den let stuves væk. Den fylder langt mindre end en traditionel tørdragt.
Det bedste af det hele er, at dragten kan leveres helt i sort. Det er noget der passer The Mad Man in Black.
Dragten kan købes i de gængse størrelser - eller man kan vælge at få den fremstillet på specialmål. Prisen er den samme - og den er uhørt lav.

Da jeg modtog min dragt var den lidt stram i halsåbningen.
Jeg satte den i spænd, ved hjælp af en skål, i 24 timer og så var det "problem" løst.

Med dragten følger også en hætte.
Hætten har det problem, at når den monteres skjuler den den refleks der sidder på halsåbningens bagerste del. Et mindre problem som kan løses ved at montere en refleks på hætten.

Den største fordel ved dragten, ud over den lave vægt og hurtige tørretid er, at man har en ekstrem bevægelsesfrihed i den. Normalt ønsker jeg at komme ud af min "traditionelle" tørdragt så snart vejret tillader det, men tørdragten fra Reed har jeg intet imod at bruge året rundt.


Reed er som sagt ikke ude i samtlige kajakbutikker i Danmark og det er en skam, for her er tale om noget af det bedste udstyr jeg nogensinde har testet og samtidig til uhørt lave priser.

Du kan se alle produkterne (og købe dem) på REEDs hjemmeside 

Du vil IKKE fortryde



3 kommentarer:

  1. Hej Søren
    Tak for den fine anmeldelse.
    Hvordan ser det ud med tørdragtens tætheden ved hals og håndled? For det er ikke latexmanchetter vel?
    Kan skørtet holde tæt?
    MVH Keld

    SvarSlet
  2. Hej Keld
    Først og fremmest tak for de pæne ord. Altid dejligt når folk værdsætter det arbejde man laver.
    Jeg ved godt der har været en debat om, at tørdragter fra REED ikke er så tørre endda, men det forstår jeg intet af. Under min test (siden februar) har dragten fungeret perfekt. Der er kommet lidt vand ind ved håndleddene, men ikke mere end der kommer i min GUL med neoprenmanchetter. Tørdragten fra REED har levet 100% op til forventningerne og mere til endda. Det at dragten er støjsvag, let og fylder meget lidt er bare fedt. Samtidig er den tør på et splitsekund. Manchetterne ved håndleddene og i halsåbningen er lavet i Superstretch Aquaterm og ikke latex. REED bruger ikke latex, da mange har allergi over for latex. Som du kan se af min anmeldelse, har jeg aldrig haft noget gear jeg er mere glad for. Jeg kan kun anbefale REED på det kraftigste og den service de yder - er helt i top, so go for it.

    SvarSlet
  3. Hej Søren
    Nu er der gået over et år siden du anmeldte tørdragten fra chillcheater.
    Kan du stadig sige god for dragten ?
    Selv er jeg super glad for Reeds Tuilik
    Hilsen
    Bo

    SvarSlet