fredag den 18. maj 2012

Pakhuset på Skødshoved Havn


I dag den 18. maj 2012 var der officiel åbning af det restaurerede pakhus på Skødshoved Havn. Åbningstalen blev holdt af borgmester Kirstine Bille.
Huset er blevet totalt gennemrestaureret. Nye gulve og et solcelleanlæg der leverer lys til huset.

Kirstine Bille holdt en flot åbningstale hvor hun fortalte om restaureringen, hvor midlerne kom fra og hvad intentionerne med huset er.
Det skal hovedsageligt bruges som madpakke"skur" og være til hjælp for kommunens friluftsvejleder, men kajakfolket kan også bruge det.

Tæt på huset, halvvejs mellem huset og stranden, er der opsat et shelter som er en del af Kajakrute Syddjurs. For os kajakroer er det nok den vigtigste ting desangående.


Her er tale om det flotteste og mest vellykkede shelter på hele ruten. 


Shelteret er udviklet og designet af Mathias Kræmmergaard Kristensen fra Brønderslev og Christian Raun fra St. Darum ved Ribe.















Her er tale om et design der er helstøbt, i ordets bogstavelige forstand, og hvor funktion og design for en gangs skyld går op i en højere helhed. Shelteret minder mest af alt om en kæmpe strandsten og dets stoflighed er fantastisk.

Med tiden vil overfladen blive dækket af begroning qua overfladens struktur og shelterets kystnære placering.

Indtil da får shelteret lov at funkle i sine flotte farver.

Her er tale om et gennemtænkt design og man kunne ønske sig, at samtlige sheltere på  Kajakrute Syddjurs var af samme "støbning"


Shelteret er lavet i beton med dobbelt krummende overflader og støbningsteknikken er helt ny. Læs pressemeddelsen HER






























Nyd det smukke farvespil der er i overfladen.
Her kan man da kun vågne op glad. Spørgsmålet er om man kan forlade shelteret - eller om man lige nupper en ekstra overnatning nu man er her.

Ingen tvivl om, at dette shelter er dømt til succes.

I kystnære områder passer dette shelter langt bedre ind end et træshelter gør. Besøg firmaet www.adapa.dk

Det var unægteligt en svær opgave at skulle løsrive sig fra dette smukke shelter, men De Gamle Mænd og Havet havde jo ikke medbragt deres kajakker for sjov, så på havet - det skulle vi.




I dag havde vi fået en gæstesejler med.
Thomas Grome skulle på jomfrusejlads i sin nye Arrow Play.

Vi valgte at sætte ud fra Skødshoved Havn med retning mod Begtrup Vig.

Store (lange) dejlige duvende bølger og høj sol var vores følgesvende på hele turen.




Thomas G i sin nye Arrow Play



























Efter en times sejlads var det tid til en kop kaffe og en bid brød før turen gik tilbage til Skødshoved havn.

Den store hornfiskfisker Søren M benyttede som vanligt lejligheden til at have snøren ude.


Dagens fangst: 2 hornfisk














Ingen kommentarer:

Send en kommentar