Jomfruturen

Så oprandt dagen hvor vi fik testet vores nye 3-personers Baidarka.
Den er 8 år gammel og har aldrig været på havet, men tilbragt sit lange liv under loftet i en lade.
Af selvsamme grund var der lige lidt arbejde der skulle gøres først.
Nymalet kajak og 2 stolte ejere var derfor spændte på Jomfruturen.
Ville kajakken holde tæt? Kunne vi overhovedet tumle den? Ja, for den sags skyld, kunne vi overhovedet komme op (og ned) i den. Det kunne vi  og sikken en fantastisk oplevelse. Ved almindelig padling skyder vidunderet 8,4 og er utrolig stabil, men en anelse svær at dreje, men det skal vi nu nok få lært. Øvelse gør mester - siger man, så det er vel blot et spørgsmål om tålmodighed. Nyd billederne fra jomfruturen og husk du kan se dem i stor størrelse ved at klikke på dem.
Læs om Baidarkaens historie nederst på siden.

Tak til Per og Malte for billeder og videodokumentation.

 
 

Se video: http://www.youtube.com/watch?v=dGMekf0BrqE&feature=plcp 

Susanne Jars har spurgt lidt til denne mærkelige båds historie.

Jeg har kontaktet min gode ven David Biering, blandt venner kaldt Kajak David, om han kunne fortælle lidt og her er hvad jeg har modtaget fra ham (Tusind tak - David):

Søren Brinks Baidarka:

Sørens Baidarka med 3 cockpits har en særlig og spændende historie, som jeg ganske kort skal skrive om, idet den større - meget spændende historie - om Kajakkens udvikling gennem 4.500 år kommer i det kapitel jeg har lavet til den kommende “Kajakhåndbogen”, der udgives i november måned.

Da Kaptajn Cook i 1778 befandt sig i Unalaska i Beringshavet så han eskimoernes/Aleutternes meget specielle kajak med den mærkelig todelte stævn. Aleutterne brugte på det tidspunkt en kajak med kun et cockpithul til jagt og fiskeri. Kajakker af denne type kan ses på Lowie Museet i Berkeley og er den dag i dag et smukt og effektivt design, der bortset fra den todelte stævn og den lodrette hæk ellers ligner de moderne kajakker vi anvender i dag. Målene på denne kajak var 510 x 52 cm og havde en ret flad bund med softline skrog - altså meget lig de kajakker vi idag bruger med betegnelsen “Havkajakker”.

Muligvis havde Aleutterne også en større kajak med to cockpithuller allerede på det tidspunkt, hvor de meget effektivt gik på jagt og fiskeri

- ofte i samarbejde med en fanger i en alm. et mandskajak.

Den russiske zar sendte en flåde til Beringshavet med vores berømte landsmand Vitus Bering i 1733 for at kortlægge den Sibiriske kyst.

Og kort fortalt underlagde de sig eskimoerne der  boede på Alaskasiden, af det vi nu kalder Beringshavet. Blandt andet de eskimoer der drev fangst og fiskeri fra den 2.000 km lange økæde Aleutterne.

Aleutterne havde deres egen højt udviklede eskimokultur, men blev af russerne tvunget til at gå på fangst efter især havoddere, hvis skind var af meget høj handelsværdi. Eskimoerne kom således reelt på tvangsarbejde for russerne og deres fangst skulle være meget effektiv, hvorfor man jagede fra større kajakker med 2 huller. Snart forlangte de imidlertid også at eskimoerne byggede kajakker med 3 cockpithuller - idet de således kunne medbringe en større fangst og transportere de russiske missionærer og embedsmænd i det midterste hul : “missionærcockpittet”.

Kajakkerne blev, som det var meget almindeligt i Beringshavet roet med enten en pagaj/åre eller med det vi kender som en kanopaddel.

Hvor de roede, som man gør den dag i dag i vore kapkanoer, stående på det ene knæ.

Baidarka betyder på russisk: den lille båd.

Så Søren Brink kajak har en utrolig spændende historie og jeg vil anbefale ham, at finde en missionær, som vi - medlemmer af “De gamle mænd og Havet” kan ro rundt i vores  distrikt i Århus bugten for at udbrede en moralsk oprustning blandt befolkningen.

David Biering

www.kajakdavid.dk